TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lang udelukkelse til Århus-amatør

af | Nyheder

Århus-amatøren Kim Madsen udelukket halvanden måned efter påkørsel af konkurrent.

Der var dramatik for alle pengene i fredagens 7. løb på Jydsk Væddeløbsbane, hvor forrige års amatørchampion Kim Madsen fik en bøde på 1.000 kroner og en udelukkelse på seks uger (1. februar-15. marts incl.) for “ubehersket opførsel overfor konkurrent”.

Episoden skete med ca. 300 meter tilbage, hvor Kim Madsen sidder næstsidst med Wuzz, mens Lars Munk sidder sidst med Viola Toft.

Da Wuzz galoperer – for anden gang – går Lars Munk indenom med Viola Toft, hvorefter Kim Madsen, formentlig helt bevidst, trækker sin hest ned foran Viola Toft.

Heldigvis var der ingen af de to ekvipager, der styrtede, men set udefra så det ret voldsomt ud og en udelukkelsesdom på seks uger virker helt oplagt.

Kim Madsens kørsel var muligvis en form for “hævn” efter at han selv var blevet generet til galop, netop af Lars Munk, på vej ind i sidste sving – en episode. der kostede sidste års amatørchampion en bøde på 150 kroner for uforsigtig kørsel med fejlende hest.

Det har i skrivende stund endnu ikke været muligt at få en kommentarer fra hverken overdommer Bent Koch eller Kim Madsen.

Se løbet: KLIK HER