TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kun en franskmand må kunne forstå det!

af | Nyheder

Svenske Racing Mange med Joakim Løvgren var først over mål i 7. løb på Vincennes, men blev diskvalificeret for at køre uden for banen – i opløbet!

Der er ikke noget at sige til hvis Jägersro-træneren Joakim Løvgren og hans hesteejere står komplet uforstående over for den afgørelse, som banedommerne på Vincennes traf efter Racing Mange havde passeret målstregen som vinder i 7. løb – et løb med en førstepræmie på 42.750 Euro – eller mere end 300.000 danske kroner.

Racing Mange var førende ind i opløbet, men i kampens hede ramte Løvgrens ene sulkyhjul en af de hvide banemarkeringer og snittede en anden.

Det fandt dommerkomiteen på Vincennes var grund nok til at diskvalificere Racing Mange fra førstepladsen.

Man kunne til nød forstå dommen, hvis hændelsen var sket i opløbssvinget – men på lige bane i opløbet!

Hvad fordel havde Racing Mange af det!!

Se diskvalifikationen i et videoklip på twitter som den norske travsportsjournalist

Nu gik sejren til en anden svensk hest, Unique Juni med Gabriele Gelormini – en overraskelse til 34 gange pengene.

Racing Mange var næstfavorit, spillet til 3,80.