TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kritikerne blev hørt

af | Nyheder

Der var ikke mange lovord til overs for den tilstand som den tyske Derbybane Mariendorf-banen var i, da det tyske Derby i sidste weekend blev afviklet. Og det har banens ejer, Ulrich Mommert nu taget konsekvensen af.

Mariendorf-banen i Berlin bliver nu totalt lagt om.

Mariendorf-banen i Berlin bliver nu totalt lagt om.

Det har i mange år været en kendt sag, at Mariendorf-banen var alt andet end god for hestene – og når det regnede stod der vand i de inderste spor.

Nogen tid før Derbymeetinget i sidste uge gennemgik banen en lettere renovering, men den viste sig at være nytteløs.

Nu har banens ejer, Ulrich Mommert taget konsekvensen og besluttet det han skulle have gjort for lang tid siden!

Nu bliver Mariendorf-banens banelegeme lagt fuldstændigt om, og der vil derfor ikke være løb på banen før i oktober måned.

I stedet afvikles de planlagte løbsdage på den anden bane i Berlin, Karlshorst.

Der er ingen tvivl om, at hvis Mariendorf-banen nu får hævede sving som på vore breddegrader og et perfekt underlag, så vil den kunne blive en af Europas hurtigste baner med sine 1200 meter i omkreds.