TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kristina bag overraskelser

af | Nyheder

At det ikke lykkedes for nogen spillere at løse den rigtige V5-kombination i aftes på Car Center Racetrack ved Nykøbing F skyldtes j høj grad Kristina Jensen, der vandt med  Sinus Vang til 12,7 gange pengene og Ules Wilma til 40 gange!!

Ules Wilma med Kristina Jensen vinder V5-spillets sidste afdeling til 40 gange pengene foran Ronaldo CN og Cystal Phenom

Ules Wilma med Kristina Jensen vinder V5-spillets sidste afdeling til 40 gange pengene foran Ronaldo CN og Cystal Phenom

Efter Sinus Vang vandt vundet 3. afdeling steg V-5-værdien fra 183 kroner til 3.144 kroner og det holdt den sig på, da storfavoritten Try Osted Antik med Rene Kjær vandt 4. afdeling

13 kuponer havde chancen for 5-rigtige, men den eneste hest, der ikke var afkrydset på nogen af de 13 kuponer, var Ules Wilma – og så vandt den selvfølgelig.

Kristina Jensen gav den 12-årige hoppe et afventende løb og formåede at få gemt dens speed så længe at parret kunne gå frem til sikker sejr foran Ronaldo CN med Rene Kjær og favoritten Crystal Phenom med Ken Ecce.

Der med blev der uddeling til rækker med 4 rigtige, og de fik hver 771 kroner.

Det var godt nok tredje sejr i år til Ules Wilma, men de to foregående sejre har været vundet i mere moderat selskab end gårsdagens.

I fjor startede den svenskfødte hoppe 22 gange uden at vinde løb!

Kristina Jensen var i alt i aktion tre gange, og udover sejrene med Sinus Vang og Ules Wilma, så blev hun nummer to med Senorita Barca.