TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klarede ikke cuttet

af | Nyheder

Hverken Candy La Marc eller Beatriz opnåede en placering blandt de seks første heste over mål, og kom derfor ikke videre til semifinalen i Breeders Crown på Solvalla.

I tirsdagens Breeders Crown-kvalifikationsløb på Axevalla forsøgte Lars Marcussen at kvalificere 3-årige Candy la Marc og Nicolaj Andersen 4-årige Beatriz til semifinalerne på Solvalla den sidste søndag i oktober måned.

Men det glippede for dem begge.

Candy la Marc, der igen havde Erik Adielsson i sulkyen, sad langt nede i feltet fra start, men kom efterhånden til at sidde i fjerde par udvendigt i ryg på løbets næstfavorit Dibaba med Ôrjan Kihlström.

Candy la Marc og Erik Adielsson- klarede ikke cuttet i Breeders Crown. Arkiv Kanal 75

Da denne indledte angreb med 700 meter tilbage forsøgte Candy la Marc at hænge på, men tabte ryggen og med 400 meter tilbage – i opløbssvinget – blev det til galop.

Dermed var Candy la Marc ude af Breeders Crown.

Storfavoritten Vamp Kronos (Ready Cash) med Bjørn Goop vandt sikkert i 1.14.0a/2140 m foran Dababa i 1.14.1.

Beatriz kom til at sidde i andet par udvendigt, og i opløået så det ud til at Nicolaj Andersen ledte efter angrebsplads.

Beatriz fik imidlertid svært ved at hænge på i opløbskampen og faldt i stedet tilbage og sluttede som nummer otte over mål i 1.15.5a/2140 m.

Her vandt favoritten også.

Det var BWT Burnin Alive (Brad de Veluwe) med Tuomas Korvenoja i 1.15.0.

Hos de 4-årige hingste gik det lidt bedre, idet Birte Gaardahls opdræt, Han Herred med Kenneth Haugstad kom videre til Solvalla på en femteplads i 1.13.5, mens Niky Flax med Johan Untersteiner endte  uplaceret  (ummer syv) i 1.13.7.

Her sejrede Disco Volante (Scarlet Knight) med Ulf Ohlsson helt efter  behag i 1.12.9a/2140 m.

I et løb i rammeprogrammet blev Jens Laursen nummer to med Gulri Kaasgaards Vincent (Trophy Catch) i 1.15.9a/2140 m.

Parret var dog først tredje over mål, men Kapten Haddock, der førte ind i opløbet slyngede sig i galop kort før målstregen, som den passerede som nummer to. Derfor gik den placering til Vincent, der sluttede godt af ude i banen.

Der var 15.000 SEK i andenpræmie.