TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klar til Svensk Uppfödningslöpning 

af | Nyheder

12 heste er nu klar til finalen i Svensk Uppfödningslöpning , der køres onsdag den 2. december på Jägersro.

Tirsdag og onsdag er der blevet kørt udtagelsesløb til svensk travsports ældste klassiske avlsløb, Svensk Uppfödningslöpning.

Det blev første gang kørt i 1926 og blev da vundet af Sophus Sørensen med Ibrahim Pascha og året efter vandt N J Koster med King Viggo, så der er en flot dansk indledning i løbets historie.

Tirsdag blev der kørt to udtagelsesløb på Jägersro og onsdag to på Solvalla.

Smokin Joe med Lutfi Kolgjini efter sejren på Jägersro. Foto Jägersro

Den hurtigste vinder var Ônas Nougat med Per Nordström, der på Jägersro sejrede i 1.13.7a/1640 m, mens den anden Jägersro-vinder af Smokin Joe med Lutfi Kolgjini, der kunne nøjes med 1.15.1.

På Solvalla var det heste fra træner Svante Båth, der prægede løbene. Båths endte seks heste til start – de fem kvalificerede sig.

Her vandtes de to løb af hhv. Attraversiamo med Ôrjan Kihlström i 1.14.6 og Global Welcome med Erik Adielsson i 1.14.5 – og selvfølgelig er de begge trænet af Svante Båth.

Finalen i Svensk Uppfödningslöpning køres den 2. december på Jägersro og har en førstepræmie på 700.000 SEK.

Lutfi Kolgjini har om nogen domineret løbet i moderne tid, idet han har vundet det 7 gange.

Hans bud på årets vinder, Smokin Joe er med 1.12.6 årets hurtigste 2-åring i Europa og er et godt vinderbud.

Her er en oversigt over de kvalificerede heste:

Smokin Joe (Lavec Kronos)

Filur Sisu (Explosive Matter

Teton Lindyman (Gift Kronos)

Ônas Nougat (Chocolatier)

Devil Sand (Maharajah)

Ajabaja (Going Kronos)

Global Welcome (SJ’s Caviar)

Fiddlesticks (Hard Livin)

Self Explosive (Explosive Matter)

Attraversiamo (Kiss Francais)

Racing Brodde (Prodigious)

Fortune Mearas (Dream Vacation)

Global Welcome med Erik Adielsson en af Svante Båths fem heste . Foto Kanal 75