TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klar til Copenhagen Cup

af | Nyheder

Nu er der kun få timer til at årets første store internationale travsportsbegivenhed, DFDS Broline Copenhagen Cup skal afvikles – og hvilken travfest, der er lagt op til.

Feltet i hovedløbet med en førstepræmie på 750.000 kroner er et af de bedste vi har set i Copenhagen Cup i mange, mange år.

Skulle man sætte en finger, så mangler der en fransk toptraver.

Det opvejes dog af at vi for første gang i flere år har en amerikansktrænet tophest i Uncle Peter til start.

Og hvem vinder så?

Solvato med Veijo Heiskanen kommer med en flot sejr fra Olympiatravet. Foto Kanal75

Solvato med Veijo Heiskanen kommer med en flot sejr fra Olympiatravet. Foto Kanal75

Efter sin fornemme opvisning i Olympiatravet får Solvato med Veijo Heiskanen sikkert mange tilhængere, men glem ikke herlige Harry Haythrow med Peter Untersteiner – selv om den tabte lodtrækningen og havnede yderst på vingen!

Det bliver interessant at se, hvor langt Orali med Jeppe Juel rækker i selskabet. Den er næppe sejrsaktuel, men vil sikkert gøre en god figur.

Rammeprogrammet er også særdeles flot – 5-årsløbet Krafft The Ultimate 5 med 187.500 kroner til vinderen  har samlet en flot buket af nogle af Europas allerbedste i årgangen, og her skal det blive meget spændende at se om Stelton med Jeppe Juel kan fortsætte sin sejrsrække.

Den er opppe mod bl.a. den svenske tophest Nothing But Class med Peter Untersteiner, der senest var nummer to til Copenhagen Cup-deltageren Magic Tonight i fremragende 1.09.8.

Den italienske sejrshest Prince Wind med Pietro Gubellini har aldrig tabt et løb i karrierens 14 starter, men udgangspositionen fra spor 8 er langt fra optimal.

Vi har dog tidligere set Gubellini komme med en flyvemaskine, og noget tyder på, at han kommer med en ny her!

Kommer Tiger Wood As til at kigge langt efter konkurrenterne?

Kommer Tiger Wood As til at kigge langt efter konkurrenterne?

I HK Entreprise Race 2014 for 4-åringer skal vi bl.a. se den tyske derbyvinder Tiger Wood AS med Robin Bakker, der kun har startet 6 gange i karrieren. Den har vundet 5 sejre og får sin sæsondebut eftermiddag.

Den møder bl.a. vor Europamester Tano Bork med Christian Lindhardt samt Hambletonian-treeren Corky med Johnny Takter.

Charlottenlund Travbane er klar til et stort rykind i eftermiddag, og bliv ikke forbavset når du kommer til hovedindgangen.

Den gamle hovedindgang fik store stormskader og i stedet er der lavet en helt ny adgang til den gamle travbane.

På banens hjemmeside kan du får mere inspiration til dit spil – klik her

Og du kan downloade baneprogrammet på dette link – klik her

Ændringer til programmet her klokken 0900

1. løb Udgået 4 Whiskey In The Jar
5. løb: Udgået 5 Quarter Session
8. løb: Udgået 4 Rambo Z S
8. løb: Kuskeændring 11 Online ‘Amour køres af Peter Ingves
10. løb Udgået 4 Stand And Deliver
11. løb: Kuskeændring 1 Uncle Peter køres af Johnny Takter
12. løb: Udgået 6 Viola K
13. løb: Kuskeændring 10 Rex Kørup køres af Ken Ecce

 

Sådan ser hovedindgangen til Charlottenlund Travbane ud nu.

Sådan ser hovedindgangen til Charlottenlund Travbane ud nu.