TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kender de ikke Eightdaysaweek?

af | Nyheder

Vinderen af Dansk Opdrætningsløb, Eightdaysaweek får i aften sin sæsondebut. Der sker på Jägersro i et fem-hestes løb, men tiltroen til den danske tophest er ikke overvældende.

Euightdaysaweek med Birger Jørgensen vinder Dansk Opdrætningsløb. 2018 Foto Martin Timm Holmstav

Efter Erling og Explosive Matter har sejret i opvisningsstil på Jägersro, skulle man tro, at man ville vurdere Eightdaysaweek, der i fjor vandt vores største løb for 2-åringer, Dansk Opdrætningsløb, højere end det er tilfældet, når den i aften starter i V64-1 på netop Jägersro.

I baneprogrammet er Peter Rudbecks nye stjerne rangeret på en fjerdeplads og pt er den i V64 afkrydset som tredjemest i feltet på blot fem heste.

Nu fremgår det jo heller ikke at baneprogrammet, at Eightdaysaweek har været i rutineløb på Billund Trav den 29. marts, hvor den let præsterede 1.16.8/2000 m voltestart.

Det er nok ikke helt galt at tro, at Eightdaysaweek i aften kan præstere en tid bedre end 1.15, når distancen er 2140 m auto!

Favorit er Trix on Line (Trixton) med Christoffer Eriksson, der har startet fem gange og vundet fire sejre. De fire starter er foregået på sprint og kun en enkelt over 2140 m, hvor Trix On Line sejrede i 1.16.9.

Eightdaysaweek med Birger Jørgensen har trukket yderste startspor i feltet på fem. Løbet starter klokken 19.30.

Der er flere danske heste og kuske til start på Jägersro.

Axel Jacobsen starter således tre heste, Apollo Damgård, Botox og Wind Rose. Nicolaj Andersen kører Alex Haagensen-trænede Casino Brick og Maria Dueholm Svendsen sidder på ryggen af Bent Svendsen-trænede Neo i montéløbet