TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan sporet fælde favoritten?

af | Nyheder

I eftermiddag går C D med Birger Jørgensen i sulkyen til start i Grand Circle 3 års Hoppe Championatet på Skive Trav, og forude venter sejr nummer 6 på stribe. Men startpladsen kan mpske blive en fælde for  den fine hoppe.

Der er det gode ved Grand Circle Championaterne, at ingen af forhåndsfavoritterne tilgodeses i forbindelse med tildeling af startpladserne.

Det er jo væddeløb, der skal køres og et af elementerne er held og uheld når der foretages lodtrækning om startpladserne.

C D Med Birger Jørgensen vinder Dansk Avlsløb for hopper.  det var hendes femte sejr i træk. Foto KM Foto

Årgangens klart mest vindende hoppe er C D (Great Challenger), der ejes af anpartsstalden, Stald Challenger 2016 og trænes af Kaj Jensen.

C D møder til start i eftermiddag med fem sejre i træk i bagagen – hun har vundet såvel Dansk Hoppe Kriterium som Dansk Avlsløb, mens hun i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix ikke fik fat i Commit Boom Bay, der også er at finde i feltet i eftermiddag.

C D er ingen lynstarter, og da lodtrækningen magede sig således at hun fik spor 1, var træner Kaj Jensen næppe udpræget lykkelig.

C D kan fra sin inderbane risikere at blive løbet over ende fra start, og få en besværlig rejse.

Det har hun dog tidligere vist, at hun nok kan klare, men hvad hvis f.eks. Commit Boom Bay  (Ens Snapshot) med Nicolaj Andersen er som bedst, og tager spids fra spor 5 og får lov til at dirigere tempoet undervejs.

Så har vi en favorit i fare!

Men der er andre fine hopper i løbet.

Jeppe Juel har således meget høje tanker om Chloe (Ready Cash), men den skylder at vise hvad den dur til. Cinderella med Steen Juul har vist, at hun har høj klasse og var nummer tre i Hoppe Kriteriet. Her var Cindy Tiger nummer to, men hun er ikke med i eftermiddag.

I alt kommer 11 hopper til start i løbet, der sponseres af Dansk Revision og har en samlet præmiesum på 300.000 kroner.

Skive Trav har i alt 12 løb på programmet og bemærk at 1. løb starter klokken 14.00.

Der til spil fra såvel Norge og Sverige til alle puljer, så der er gode muligheder for ikke blot en fin sportslig eftermiddag, men også for at der blive store puljer at gå efter.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her