TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Eric the Eel fortsætte sejrsparaden?

af | Nyheder

To af Danmarks bedste 2-åringer, Eric the Eel og Eastboundanddown springer Dansk Opdrætningsløb over, og starter i stedet i Breeders Course-finalen med en førstepræmie på 600.000 SEK på Jägersro lørdag eftermiddag.

Eric the Eel med Rene Kjær
startede og vandt senest i Aalborg. Hesselborg Foto

Hidtil ubesejrede Eric the Eel (Muscle Hill) med Rene Kjær i sulkyen har trukket spor 3 bag startvognen i Breeders Course-finalen, der har i alt 9 heste til start.

I sine fire første starter har Eric the Eel ikke været i nærheden af et nederlag, men nu strammes betingelserne, og hvis ellers vejrguderne arter sig og baneforholdene bliver gode, så skal der en rekordforbedring på omkring 2 sekunder til, for at Panamera Racings stjernehåb fortsat skal være ubesejret.

Hans hidtil bedste notering er 1.16.1a/2000 m.

Feltets hurtigste hest er den tidligere Christian Lindhardt-trænede Osoma (Trixton) med Peter Ingves, der den 10. oktober sejrede i et Breeders Course-forsøg i 1.14.0a/1640 m.

Mens Eric the Eel har fået en god lodtrækning er Stutteri Hole in One’s Eastboudnanddown (Explosive Matter) med Birger Jørgensen havnet længere ude på vingen i spor 7.

Distancen er 1640 meter auto og startlisten ser således ud:

1 Osoma (Trixton) – Peter Ingves – Harry Losse

2 Uruguay Broline (Weingartner) – Erik Adielsson – Svante Båth

3 Eric the Eel (Muscle Hill) – Rene Kjær – Jeanette Hansen

4 Hill of Fame S (Muscle Hill) – Johnny Takter – Helena Burman

5 Amelie Grif (Varenne) – Björn Goop

6 Joan C Boko (Zola Boko) – Kim Eriksson – Patricia van der Meer

7 Eastboundanddown (Explosive Matter) – Birger Jørgensen – Peter Rudbeck

8 Bear with Blaze (Pastor Stephen) – Jørgen Lorentzen

9 Goofy Sisu (Even Better Odds) – Per Nordström.