TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan de danske hopper overraske?

af | Nyheder

Både C D og Current Affair er i outsiderroller i Prix de Ranes på Vincennes i eftermiddag, men kan meget vel blande sig i afgørelse.

Selv om træneren Jean Michael Bazire har fravalgt C D og i stedet kører finske Noble Dolly, så skal den lille Great Challenger-datter med lærlingen Guillermo Horrach Vidal ikke afskrives til en topplacering i Prix de Ranes i eftermiddag på Vincennes.,

C D sluttede senest på en fjerdeplads i 1.14.1/2850 m og en lignende præstation i eftermiddagens løb, der er udskrevet over 2700 meter, vil bringe hende langt frem.

7 C D er tippet som nummer tre i væddeløbsavisen, Paris-Turf, hvor 4 Helena di Quattro med Franck Nivard og 1 Noble Dolly med Bazire er tippet et og to.

Længere nede i rangeringen af chancerne i Paris-Turf finder vi Tomas Malmquist-trænede 5 Current Affair (Love You) med Eric Raffin – den er helt nede i på syvendeplads i feltet på 12 heste.

-Men jeg tror nu hun vil gå et godt løb i eftermiddag, siger Tomas Malmqvist til travservice.

-Jeg var måske lidt skuffet over Current Affair i seneste start, men på den anden side havde hun haft lidt løbsfri. Hun har trænet vældig godt, og selskabet er billigere end det hun har været ude i de seneste starter. Hun kan godt være et pladsemne, siger Tomas Malmqvist.

Løbet med CD og Current Affair er 4. løb med start klokken 15.35.