TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jondahl opruster

af | Nyheder

Der findes vel ikke den travopdrætter, der handler så meget som Bo Jondahl fra Jondahl Hestestutteri på Sjælland. Nu har den aktive opdrætter igen handlet.

Classic Toy med sit føl fra i år efter Muscle Massive.

Fra Italien har Bo Jondahl erhvervet sig den 16-årige følhoppe, Classic Toy (Malabar Man), der har rekord 1.12.9 og har tjent 47.761 dollars.

Classic Toy, der er født i USA. Kostede som åring 20.000 dollars. Hun har i Nina Toy Eden samme moder som Supertoy (Supergill), der i 90-erne var en af USA’s hurtigste heste med 1.10.2 og en indtjening på 372.099 dollars.

I USA fik Classic Toy fire afkom – alle efter Muscle Yankee – af hvilke Muscle Boytoy (2011) har været bedst med 1.13.1 – 23.224 dollars.

Efter salg til Italien har Classic Toy fået fire afkom – de tre i startberettiget alder og de har alle starter.

Ældst er 5-årige Uhaveadream (Broad Bahn) 1.13.1 – 64.088 Euro, 13 sejre – derefter følger 4-årige Vanatta (Pascia Lest), der har været placeret som anden eller tredje i storløb som Gran Criterium Filly, Oaks del Trotto, Orsi Mangelli Filly m.fl.

Vanatta har rekord 1.12.0 og har tjent 142.794 Euro

Endelig er der den 3-årige Zingo Toy (Uronometro) 1.17.3 – 5.050 Euro.

I år har Classic Toy fået hingstføl efter Muscle Massive og hun er i fol og skal fole i februar ved Pascia Lest.

Jondahl kan altså vente en helsøster eller helbroder til den gode Vanatta!!

Ny hingst til Classic Toy er allerede bestilt – det bliver Wishing Stone.