TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

John Ø. blev “Årets Træner”

af | Nyheder

Danske John Ø. Jensen kåret som “Årets A-træner” på Åmålstravet i Sverige.

Det er tid for championatsfester og Gallaer rundt om i Skandinavien, og på Åmålstravet – ca. 170 km nord for Göteborg – blev danske John Ø. Jensen i går aftes kåret som årets bedste lokale A-træner.

John Ø. Jensen

52-årige John Ø. startede sin professionelle trænerkarriere på Fyn, men flyttede for snart mange år siden til Sverige, hvor han i dag driver en mindre stald på Åmål. Stalden tæller pt. 12 heste, heriblandt de to danskfødte ungheste Equilizer (vallak e. Brioni) og Firenze Laser (hoppe e. Marci di Jesolo). Sidstnævnte ejes i øvrigt stadig af sin opdrætter, Stutteri Laser.

I 2018 havde John Ø. Jensen en rimelig god sæson med 10 personlige sejre og 452.000 SEK i indkørte præmier.

–Der findes nogle lovende i stalden og skal jeg nævne nogle, så ser 3-årige Carlos Muscle (Muscle Massive) fin ud i sine træningsrunder. Vi har også nogle fine heste, der vil blive solgt som anpartsheste, sagde John Ø. Jensen bl.a. da han modtog prisen som Årets A-træner.

John Ø. fik også prisen for Årets 4-årige hoppe med Miami Pellini (Yankee Glide) – omend på et lidt spinkelt grundlag, idet hun blot vandt et enkelt løb og tjente 68.000 SEK.