TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

John K: Derfor svarede jeg spidsen

af | Nyheder

John Køhler var i fokus i eftermiddagens 1. løb på Jägersro, hvor den fynske træner ihærdigt forsvarede føringen bag Winston Laser, der afviklede den første kilometer bedre end 1.09!

Der var fuld knald på undervejs, hvor John Køhler og Jägersro-træner Joakim Lövgren tog sig en rigtig herredyst om føringen – og ingen ville gi’ sig.

Første 500 meter gik efter 1.08, kilometeren efter 1.08,9 og 1500 meter efter 1.10,8.

Winston Laser. Arkivfoto: Gorm Johansen

Begge kuske havde mulighed for at trække sig undervejs, men først ind på opløbet måtte Winston Laser se sig slået. Hesten holdt dog hjem til en tapper fjerdeplads i tiden 1.12,9a/2140 meter.

-Max Myrup (Winston Lasers ejer og træner, red.) og jeg havde talt om, at jeg skulle forsøge at køre spids, da han normalt er bedst fra spids, siger John Køhler til Travservice.dk.

-Det gjorde jeg så og Winston Laser slipper først, da Lövgren går ned foran mig – ellers kæmper han jo hele vejen. Det er jo ikke sådan, at han giver totalt op og jeg var meget tilfreds med ham i dag.

-Hvis der var noget jeg skulle være utilfreds med, var det min kørsel – hvis jeg havde sluppet spidsen havde jeg måske været nummer to i stedet for nummer fire, men det kan hesten jo ikke gøre for. Jeg synes som sagt han går et kanonløb.