Fyens Trav Klub har indstiftet en ny hæderspris, der første gang blev uddelt i aftes i forbindelse med championatsfesten på Fyens Væddeløbsbane. Fyens Væddeløbsbane formand, Jørn Borch blev den første modtager af hædersprisen.
Det var bestyrelsesmedlem Karsten Skygge Andersen, der motiverede beslutningen om at give Jørn Borch hædersprisen med følgende ord:
– Ideen udspringer fra bestyrelsesmedlem i Travklubben John Jørgensen og efter drøftelser fandt Travklubben frem til kriterierne for både 2 og 4-benede: at have sat Fyens Væddeløbsbane på Danmarkskortet gennem en positiv og/eller ekstraordinær indsats.
– Det har du Jørn Borch, vær venlig og kom op og modtag Fyens Travklubs Hæderspris 2014.
– Du får som den første prisen for dit store arbejde med at sikre at alle baner kom med ind i 2015 og kan afvikle væddeløb.
– Og for at stille dig selv og dit brede politiske netværk til rådighed for både Fyns Væddeløbsbane og for hele væddeløbs Danmark,
– Hjertelig tillykke med prisen.