TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppes store dag

af | Nyheder

Med 5 personlige sejre blev den lokale træner Jeppe Juel dagens mand.

Stelton og Jeppe Juel gik tæt på publikum. Foto Ole Hindby

Stelton og Jeppe Juel gik tæt på publikum. Foto Ole Hindby

Søndagens løb på NKI Racing Arena startede godt for Jeppe Juel, der vandt sine tre første starter med hhv, Nesta, Speedy Goal og Stelton.

Stelton legede sig til sejren i 5-årsløbet som blev afgjort i starten. Her kunne Stelton fra sit indvendige spor tage spids, mens Derbyvinderen Stand and Deliver med Birger Jørgensen blev fanget op, og senere krøb ned i ryg på Stelton.

Derefter var det ren søndagskørsel.

Ingen forsøgte angreb. Jeppe Juel dirigerede slagets gang efter eget ønske.

Han lod Stelton strække lidt ud til slut for at give Stand and Deliver andenpladsen.

Steltons lette sejr for Jeppe Juel. med Stand and Deliver ed Birger Jørgensen siddende i ryg. Foto Ole Hindby

Steltons lette sejr for Jeppe Juel. med Stand and Deliver ed Birger Jørgensen siddende i ryg. Foto Ole Hindby

Og vindertiden 1.15.9a/2100 m fortæller vel alt om, hvordan det løb blev afviklet!

Mens denne trio var spillet til 26, 30 og 14:10, så var Rambo B i 7. løb mere outsiderbetonet (73:10), og Jeppe Juel tog den roligt fra start

Da der efter 400 meters kørsel var uro i feltet, hvor Staro Harley og Sucker Dust galoperede og hang sammen, skyndte Jeppe Juel at sende Rambno frem til føring, og selv om Sir Diamond forsøgte sig i angreb, så svarede Rambo B hele tiden, og et sidste godt angreb fra Super Mario med Bent Svendsen nåede ikke at blive rigtigt farligt.

I Store Pris gik det slet ikke med næstfavoritten Tango Vang, der klappede helt sammen i opløbssvinget, men i Consolation var det atter Juel-tid.

Her med Recon, som sad i spids fra start til mål, og vandt i 1.13.9a/1600 m.

Amerikanskfødte Recon har virkelig fundet melodien i år, og dette var dens tredje sejr i træk.

Kaj Jensen-trænede Recin så virkelig lækker ud, da den vandt Consolation for Jeppe Juel. Foto Ole Hindby.

Kaj Jensen-trænede Recon så virkelig lækker ud, da den vandt Consolation for Jeppe Juel. Foto Ole Hindby.

Kolin Stable og Lindhardt Jensen kbte den som åring i Lexington for 30.000 dollars og satte den i træning hos svenske Jim Oscarsson, der på det tidspunkt var i USA.

Den vandt et enkelt løb som 2-åring, men fik det slet ikke til at stemme i fjor. Den kom til Danmark  med 12 amerikanske starter – en officiel vinderrekord på 1.17.4 og en indtjening på 12.248 dollars.

Hos træner Kaj Jensen er Andover Hall-sønnen nu begyndt at leve op til de forventninger, der var ved købet af ham.

Og måden Recon vandt på i dag lover godt for fremtiden.

Jeppe Juel er også fremtiden.

Han kan se tilbage på en weekend med 6 sejre, og inden længe runder han sejr nummer 100 i år. Der mangler 6 stykker endnu.

Der blev sat besøgsrekord i nyere tid  med anslået 7.000 tilskuere. Foto Ole Hindby

Der blev sat besøgsrekord i nyere tid med anslået 7.000 tilskuere. Foto Ole Hindby