TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe tilbage med friske batterier

af | Nyheder

Jeppe Juel var dårligt landet efter en ferie i solrige Thailand før han tog til Åby, hvor han var meget tæt på at vinde to løb.

Tonicetobetrue med Jeppe Juel vandt på Åby, Arkivfoto Hesselborg Foto

Ekstra Bladets anpartshest Tonicetobetrue (Ens Snapshot) var Jeppe Juels første køretur efter ferien, og bedre start kunne Aalborg-træneren ikke ønske sig.

Fra andet par udvendigt blev angrebet sat ind med 400 meter tilbage, og Tonicetobetrue fløj fra feltet til en sikker sejr i 1.13.0a/1640 m – præmie 35.000 SEK.

Odds var 3.18 ved sejr nummer 21 i karrieren for den 8-årige vallak.

Det var meget tæt på at Jeppe Juel også havde vundet med Bella Tinghøj (The Liquidator).

Parret skød frem i open stretch, og så faktisk ud til at være på vej mod sejr, men ude i banen kom Fortune d’Inverne (Zola Boko) med Veijo Heiskanen, og denne nåede akkurat målstregen først. Begge fik noteret 1.15.2a/2140 m – der var 17.500 SEK i præmie til Bella Tinghøj.

Det blev dog til endnu en dansk sejr, idet Trust My Dream (From Above), der er ejet og opdrættet af Steffen Ris og trænes af John Ø. Jensen vandte monté-løbet med Tove Bengtson i sulkyen. Vindertiden var 1.16.6a/2140 m og der var 30.000 SEK.

Det var noget af en overraskelse, at Trust My Dream kunne vinde, for den gav over 40 gange pengene igen som vinder!