TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe kom på æresrunde

af | Nyheder

På forhånd så 2-årige Berenice ud til at være Jeppe Juels største chance lørdag eftermiddag på Åby Travet, men det var en outsider han kom på æresrunde med.

Selv om Pauli Andersen-trænede Tootsie Brodda (Farifant)havde vist god form i tre starter i november måned, så var den 4-årige hoppe med Jeppe Juel i sulkyen ikke tillagt de store chancer i 4. løb på Åby Travet.

Trods startplads 11 i volten lykkedes det Jeppe Juel at få en fin start med Tootsie Brodda, og med 500 meter tilbage kunne han sende hende i angreb.

Ind på lige bane var længe førende Timotejs Godis med Björn Goop fortsat i spids, men det lykkedes Jeppe Juel at få presset Tootsie Brodda forbi til kneben sejr i 1.16.0/2140 m – præmie 100.000 SEK.

11 Tootsie Brodda med Jeppe Juel vinder knebent 4. løb og sikrer sig førstepræmien på 100.000 SEK

Som nævnt var der ikke den store tiltro til Tootsie Brodda, der ejes af Michael Nielsen – hun gav odds 20,87 som vinder og 4,56 i plads.

Jeppe Juel var meget tæt på at vinde endnu en sejr.

Det var med egentrænede Baxi Epice (Trophy Catch) i V75-6, der i opløbet forsøgte at knække favoritten Martin de Bos med Kim Eriksson, menuden held.

De to gik side om side over mål, men Baxi Epice fik aldrig fat i konkurrenten.

Tiden blev 1.13.9a/2140 m for dem begge – andenpræmien var på 62.500 SEK.

Baxo Epice bliver nummer to til Martin de Bos.

Berenice var hesten, der skulle have været Jeppe Juels største chance, men den var chanceløs i 1. løb, hvor feltets eneste tillægshest, Hitthebar (Father Patrick) med Peter Untersteiner sejrede sikkert i 1.16.4/1660m foran længe førende Alpha K (Sebastian K) med Johan Untersteiner i 1.17.7/1640 m – Berenice nummer tre i 1.18.1/1640 m – præmie 12.500 SEK.

Her var Pauli Andersens Eyecandy med Bjørn Goop nummer fem i 1.18.5/1640 m – præmie 5.500 SEK.

Jeppe Juel havde også forhåbninger til en god indsats med Bikini, men efter 700 meters kørsel blev det til galop, da Jeppe Juel ville trække ned bag førerhesten – siden var der ikke samme drev i Bikini, der sluttede uplaceret.

Steen Juul-trænede Turno di Azzurra med Peter Ingves blev en god nummer to i Gulddivisionen bag storfavoritten Nadal Broline.

Nadal Broline med Erik Adielsson sejrede i 1.10.6a/1640 m – Turno di Azzurra nummer to i 1.10,9 – præmie 100.000 SEK.

Til gengæld sluttede Steen Juuls anden hest, Wonderboy uplaceret i Bronsdivisionen.

Team Friis måtte lade Race Cowboyland blive hjemme på grund af en hovbyld – DjohnDjohn med Peter Ingves blev nummer seks i V75-4 i1.14.9a/2140 m, mens Tina Christensens Diamant Østervang med Jeppe Juel blev nummersyv i 1.15.0 – de to danske 3-åringer fik hhv. 7.000 og 5.000 SEK i præmier.

Og så blev der endnu en gang ikke præmier til rækker med 5 rigtige i V75-spillet!!