TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk travtræner bag kidnapning

af | Nyheder

Den italienske travtræner Pasquale Esposito Jr, der en overgang havde stald på Skovbo Travbane, er en af de to der er arresteret i Italien for kidnapning af de to travheste Unicka og Vampire Dany.

Det lykkedes ikke det italienske polti at hemmeligholde navnene på de to personer, som man arresterede i sidste uge for kidnapningen at de to topheste, Unika og Vampire Dany fra Erik Bondos stald i marts måned.

Efter pressemødet i tirsdags, hvor politiet, offentliggjorde at man havde anholdt to personer, gik rygterne i miljøet og nu er det så blevet almindeligt kendt at de to arresterede er travtræneren Pasquale Esposito Jr samt Fransesco Scardi, der skulle være en kendt person af politiet.

Pasquale Esposito Jr har stald i Napoli, men for nogle år siden, havde han i nogle måneder en stald på Skovbo Travbane.

I år har heste fra hans stald vundet 44 sejre og indkørt 189.302 Euro.

En tredje person er eftersøgt og skulle have forbindelse til Scuderia Wave, hvor Erik Bondo er træner, g hvorfra hestene blev bortført.

Unickaoto Gerard Forni

Kidnapperne har krævet ”flere hundrede tusinder af Euro” af hestenes ejer  i løsesum og det er spor i forbindelse med dette, der har givet et foreløbigt resultat.

Men hestene er der endnu ikke spor af.

Man forventer dog, at de er i live – al den stund, at de som døde ikke vil have nogen værdi for kidnapperne, der fremsatte kravet om løsesum.

Kilde Il Tirreno