TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk auktion: Følhopper og avlshingste sælges

af | Nyheder

Det italienske auktionsfirma, ITS (Italian Thoroughbred and Trotting Sales) holder en internetauktion over følhopper, avlshingste og løbsheste den 28. og 29. oktober.

Kataloget er endnu ikke færdigt, men på firmaets hjemmeside er der en oversigt over hvilke heste, der udbydes til salg.

Her er der følhopper med følpenge betalte efter bl.a. Varenne, Donato Hanover, Crazed og Bird Parker, men der er også følhopper i fol ved bl.a. Pascia L’Est Napoleon Bar, Main Wise As og Wishing Stone.

Der sælges bedækningsretter i hingste som Donato Hanover, Trixton og Rod Stewart, og hvis man vil have sig egen avlshingst, så kan Pick Kronos (Cantab Hall) købes.

10 årige Pick Kronos hævdede sig pænt både som unghest og som ældre. Den startede i alt 87 gange, vandt 12 sejre, satte rekord 1.11.5 og tjente 279.442 Euro.

Moderen Crown Kronos (Supergill) har også født Nadir Kronos (Varenne) 1.12.5 – 387.663 Euro.

Link til auktionens hjemmeside – klik her