TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

International Moni bedst i Canada

af | Nyheder

International Moni med Scott Zeron vandt i nat Goodtimes Stake på Mohawk-banen i Toronto og Moni Maker-sønnen fortsætter således sine gode takter.

Man har taget det bedste fra to verdener – og håbet det bedste.

Antoniacci-familien har gennem mange år prøvet at bedække deres fine travhopper med europæiske tophingste, men indtil nu har det ikke været den helt store succes.

Men det ser ud til at lykkes med den nu 3-årige International Moni, der er efter Love You og ud af Moni Maker.

Mens Love You har lavet den ene tophest efter den anden, så er det først med International Moni at verdens gennem tiderne mest vindende hoppe, Moni Maker har kastet en toptraver af sig.

International Moni vinder Goodtimes Stakes. Foto New Image Media

I nat vandt International Moni med Scott Zeron finalen i Goodtimes Stakes på Mohawk i 1.10.1 – en halv længde foran Mass Production (Muscle Mass) med Rick Zeron i samme tid, mens Seven and Seven (Chapter Seven) med David Miller besatte tredjepladsen i 1.10.6.

På fjerdepladsen måtte Enterprise (Chapter Seven) med Tim Tetrick indkassere sig første nederlag i karrieren – den noteredes for 1.10.8.

Det var årets anden start og anden sejr for International Moni, der trænes af Frank Antonacci, og som nu har kurs mod Stanley Dancer memorial på the Meadowlands.

Der var 125.500 dollars i førstepræmie.