TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Interessant unghest solgt til Sverige

af | Nyheder

Den dansk/svenske træner Bo Falsig har været en tur i Jylland, og her købte han en interessant åring.

Bo Falsig

Hos opdrætterparret Maja og Uffe Sulkjær har Bo Falsig købt den 1-årige hoppe Graceful, der er efter Maharajah og Nigne Vang og dermed har samme moder som Blowmywhistle (Turbo Sund) 1.13.2 – 457.650 kroner og Captain Morgan (Sj’s Caviar) 1.14.6 . 223.638 kroner.

-Jeg er meget glad for afkom efter Maharajah og ville gerne købe et hoppeafkom efter den. Der var to i Danmark, og det blev så Graceful jeg købte, fortæller Bo Falsig til travservice.

Bo Falsig, der er tilknyttet Åby Travet, hvor han i øvrigt også sidder i banens bestyrelse, har pt 24 heste på sin træningsliste – heriblandt tre danske, nemlig Angie Simoni, Benoit Simoni og Blossom Spring.