TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen Tobby på Lunden

af | Nyheder

En af eftermiddagens største favoritter på Charlottenlund Travbane, Tobby, der skulle have startet i 6. løb, må blive i stalden.

-Min stald er ramt af forkølelse og halsinfektioner, og desværre er Tobby en af dem, der er blevet ramt, så derfor er hans slettet, fortæller hestens træner Nicolaj Andersen.

 Tobby og Nicolaj Andersen? Foto Martin Timm Holmstav

Tobby og Nicolaj Andersen.  Foto Martin Timm Holmstav

-Forleden måtte jeg slette Ups Simoni fra løbrne på Jägersro af samme årsag, og jeg har haft flere heste, der har underpræsteret i løbene inden for det sidste stykke tid. Efterfølgende har det vist sig, at de også havde halsinfektioner.

-Det er ærgerligt, men der er ikke andet at gøre end at give hestene tid til at komme over det.

-Jeg tror, det er det omskiftelige vejr vi har haft i april måned, som er årsagen til sygdommen. Den ene dag kan det være 14-16 grader varmt, og næste dag er det koldt, vådt og blæsende, siger Nicolaj Andersen.

Nicolaj Andersen skal nu tre gange i sulkyen i eftermiddag, og bl.a. starter han egentrænede Akrobat i 1. løb.

-Han ser ikke ud til at være ramt, men man ved aldrig. Ofte kommer symptomer på sygdom først til udtryk i forbindelse med et løb, hvor hestens skal yde optimalt, siger Nicolaj Andersen videre.

Desuden skal Nicolaj Andersen køre Amazing Cross for Billund-amatøren Paw Nedergaard.

-Den ser ud til at have fin form, og udgangspositionen er god, siger Nicolaj Andersen, der endvidere skal ud med de to Martin Jahn-heste Remus Tiki og Memory Yankee, af hvilke Remus Tiki er en pladschance.

Der bliver gode penge at skyde efter på Lunden i eftermiddag, idet der spilles med fra såvel Sverige som Norge til løbsdagen.

1.løb starter klokken 15.45 og baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her