TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen stor tiltro til Slide so Easy

af | Nyheder

I den officielle chancevurdering til VM-løbet, The International Trot er den danske deltager, Slide so Easy med Flemming Jensen rangeret sidst.

I USA bliver der til alle løb foretaget en chancevurdering af de startende heste, kaldet ”The Morning Line”.

I forbindelse med denne chancevurdering laves et eventuelt odds, der afspejler hestens chance i det påfølgende løb, men det er dog sjældent, at odds på den dårligste chance i et løb afspejler, det odds hesten kommer til at stå til i totalisatoren.

I ”The Morning Line” til VM-løbet, The International Trot er Slide so Easy således sat til 15-1 – det vil sige 16 gange pengene, men kommer utvivlsomt til at stå højere i totalisatoren på lørdag.

Arazi Boko – en af to italienske deltagere – er også sat til 15-1.

Sådan ser ”The Morning Line” rangeret efter odds.

Marion Marauder – 3/1

Ringostarr Treb – 4/1

Ariana G – 5/1

Will Take Charge – 6/1

Pastore Bob – 8/1

Up and Quick – 10/1

Lionel – 10/1

Cruzado dela Noche – 12/1

Arazi Boko – 15/1

Slide so Easy – 15/1

At canadiske Marion Maruader er favorit, er der ikke meget at sige til. Hesten er i fin form og var i fjor en fin nummer to bag suveræne Twister Bi.

I år har Marion Marauder startet 10 gange, og det er blevet til 6 sejre og 4 andenpladser!

Senest vandt den i 1.10.1 på 1400 meter banen Hoosier Park i Indiana.

Baseret på Ringostarr Trebs tidligere præstationer er den klart den bedste europæiske deltager, men man kan have sine tvivl om formen.

VM-løbet, The International Trot køres på lørdag med start klokken 21.40, dansk tid, og DanToto har spil til hele løbsdagen på 800 meter banen, Yonkers Raceway.

Slide so Easy med Martin Bjerregaard lader op til VM-løbet på Åke Svanstedts farm i New Jersey. Foto Martin Bjerregaard