TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen ny løbsplaner endnu for Bandit Brick

af | Nyheder

Bandit Brick har taget fredagens løb, der gav sejr på Vincennes fint, men endnu har Jean Michel Bazire ikke formeldt den danskejede traver til løb.

Bandit Brick med Jean Michel Bazire vinder på Vincennes. Foto Gerard Forni

-Bandit Brick har taget fredagens løb, fint og nu fortsætter vi vort træningsprogram for ham, der omfatter såvel banetræning, træning på lige ud-bane samt kørsel i skovene her på Grosbois, fortæller Kirsi Manninen, der står for Bazires afdeling på det store træningscenter, Grosbois.

-Vi har trænet Bandit Brick ret hårdt efter vi fik ham i træning, men han svarer til sit navn i løb, for han er en bandit, der blev bekvem af sig midt i opløbet i fredags, men det gik jo heldigvis alligevel, siger Kirsi Manninen, hvis fader, den finske træner Mikko Manninen sikkert huskes af mange travfolk.

Kirsi Manninen – Bandit Brick og Jean Michel Bazire efter fredagens sejr på Vincennes. Foto Gerard Forni

-Jeg ved ikke, hvornår Bazire vil starte Bandit Brick igen – vi får se. Nu fik hesten 20.650 Euro mere på præmiekontoen, og det hjælper lidt. Til løbet i fredags var vi bange, for at han ikke havde tjent nok til at kunne komme til start, men det løste sig jo fint, siger Kirsi Manninen, der også fortæller, at en anden af de danskejede heste i Bazires stald, C D pt. holder sommerferie for siden at blive forberedt til Vintermeetinget på Vincennes.