TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ikke kun væddeløb

af | Nyheder

Op mod 40.000 personer var taget til Meydan-banen i lørdags, hvor verdens største væddeløbsdag med 30 millioner dollars blev afviklet – men det var ikke alle, der kom for at se nogle af verdens bedste heste i aktion.

Dubai World Cup-dagen er ikke kun for de væddeløbsinteresserede.

Det er i måske endnu højere grad en social begivenhed, hvor især kvinderne møder op i elegante kjoler og specielle hatte.

Og nogle af dem går direkte efter at deltage i de forskellige ”stil-konkurrencer” som indgår i som et naturligt del af arrangementet.

Og hvis du troede, at champagne, vin og spiritus var bandlyst i Emiraterne, så tro om.

Det eneste, der kunne holde én tilbage, var priserne!

Men at spille er forbudt – det tager man meget seriøst i Dubai.

Sådan så “tippe-kuponen ud

Det er således umuligt at tilgå DanTotos hjemmeside via internettet – ja, og også norske RiksTotos var blokeret, men til gengæld kan man godt gå ind på ATG.se!

Her fremgår det jo heller ikke af webadressen, at der er tale om spil!

Men alligevel!

For de besøgende på Meydan var det muligt at tippe på udfaldene i løbene.

Der var en række tippe-muligheder, og i hver klasse var der udsat op til 150.000 Dirham – det er cirka 300.000 kroner – i præmier.

Det er noget mindre end hvad jeg husker det fra tidligere besøg på banen, hvor der både har været guldbarrer og biler at vinde.

Der var mange mennesker på Meydan-banen for at se Dubai World Cup-løbene, men der var plads til flere.

De eneste tidspunkter, hvor der virkelig var kø, var umu7ligt efter et løb, hvor alle skulle på toilettet. Især hos damerne var der lange køer, kunne man se.

Selv om alle pladser i de forskellige restaurationer og lounger skulle have været solgt på forhånd – og til efter danske forhold pebrede priser – 2.800 kroner pr person og opefter – så kunne jeg ved selvsyn konstatere, at ikke alle havde udnyttet deres billetter!

I en restaurantionslounge på femte sal med plads til 20 personer, havde der blot været tre på et tidspunkt, hvor der blot var to løb tilbage, fortalte den søde værtinde, der lod mig kig få et kig ind i lokalet og den store indbydende buffet!

For vi mere almindelige mennesker var der en food-court i underetagen af tribunen, hvor man kunne få Chicken Nuggets for 50 Dirham (100 kroner)!

Eller en kyllingesandwich til samme pris!

Verdens største storskærm findes naturligvis på Meydan-banen

Som du måske så i DR2-udsendelsen fornylig er Meydan-banen stor.

Meget stor – og opdelt i forskellige sektioner, hvor prisen på din billet er afgørende for., hvor du kan bevæge dig hen.

Alene tribune-bygningen samt hoteldelen er 1.6 kilometer lang, så man skal have fat godt i det sted, man holder til, hvis begiver sig ud på en opdagelsesrejse på pladserne.

Og så er der parkeringspladsen, der er enorm!

Og i to etager – og især det, at der var to etager spillede os et puds, da vi torsdag hentede billetter.

For hvor var nu vores bil?

Vi havde jo parkeret den lige ved elevatoren??

Ja, den holdt så på det første parkeringsdæk – og ikke nederst, som vi troede!

Men det lærer man af!

Arrogate med Mike Smith vinder sikkert Dubai World Cup. Foto Dubai-Racing-Club-and-Andrew-Watkins.

Er det værd at tage til Dubai World Cup?

Ja, hvis man vil opleve nogle af verdens bedste galopheste – i år så vi jo Arrogate vinde, og den betegnes som en af verdens allerbedste galopheste gennem tiderne.

Og hvis man vil opleve glamour, den fantastiske væddeløbsbane, en imponerende åbningsceremoni og det afsluttende festfyrværkeri, der afsluttes med optræden af en international kendt kunstner – i år australske Sia, som jeg må indrømme, jeg har aldrig havde hørt om, så er det værd at tage til Dubai.

Tidligere har bl.a. Elton John, Kylie Minogue, Janet Jackson m.fl. optrådt efter Dubai World Cup.

Og så er der alle de fantastiske bygninger Dubai byder på. Palme-øen, den indendørs skibakke i Emirales Mall og meget mere.

Ja, så skal man lade turen gå til Dubai i den sidste weekend i marts hvert år.