TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ikke kun Takethem

af | Nyheder

Takethem er ikke den eneste danskfødte hest, der er anmeldt til løb i Prix d’Amerique-weekenden.

Ikke blot Takethem, men to andre danskfødte heste, der begge nu har tilknytning til Norge, er anmeldt til løb i Prix d’Amerique-weekenden.

Det er Tooltime, der nu er i træning hos Bjørn Goop samt U S Male E P, der er ved Olivier Raffin.

Tooltime træner med Readly Express udvendigt og Aron the Baron lige efter hos Bjørn Goop. Foto privat

De er begge anmeldt til det internationale amatørløb om lørdagen – det er her hvor Danmark i år skal repræsenteredes af Laura Pedersen fra Bornholm.

Chancerne for at de to danskfødte heste kan komme til start i løbet synes dog ikke store.

Tooltime er nummer 46 og US Male EP nummer 40 ud af 54 anmeldte. De 18 heste med den højeste startpræmiesum kan starte.

Tooltime er også anmeldt til søndagens Prix Hele Johansson over 2100 meter og med en samlet præmiesum på 105.000 Euro, men igen ser det svært ud.

Tooltime er den hest blandt de 36 anmeldte, der har tjent tredjemindst!

US Male EP er også anmeldt til løb torsdag, men med 105.000 Euro i startpræmiesum er startmulighederne særdeles begrænset.

Ingen af Panamera Racings heste, This is It og Aron the Baron ventes til start I Prix d’Amerique-weekenden. This is It er godt nok anmeldt i amatørløbet, men med 185.000 Euro i startpræmiesum er hun nået over løbets grænse på 184.000 Euro.

This is It er anmeldt til et løb på torsdag, hvor den kan komme med på det yderste mandat.