TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem tager den sidste plads?

af | Nyheder

v75logoI den kommende Påskeweekend er V75-løbene lagt til søndag eftermiddag, hvor det er Rommetravet i byen Borlänge, der bærer værtsskabet – og er man til andet end travsport, så kan det da nævnes, at Borlänge også er byen, der huser fodboldklubben IK Brage, der tilbage i 80’erne flere gange var med i UEFA-cuppen og bl.a. slog Lyngby ud, inden de selv måtte lade livet over for Werder Bremen.

Det er en helt anden historie så tilbage til travet, hvor søndagens hovedbegivenhed naturligvis bliver den sidste indledende kvalifikation til Olympiatravet. Løbet er døbt ”Sidste chance” og hentyder til den ene tilbageværende plads i finalefeltet lørdag d. 26. april på Åby.

Med på startlisten er bl.a. Nahar, der galopperede i sin sæsondebut på Bergsåker i går og ikke just lignede en hest klar til så store opgaver. I stedet skal de varmeste emner nok søges i duoen Digital Ink og On Track Piraten, der begge faldt med flaget i top i deres seneste starter.

Feltet i ”Sidste chance” ser ud som følger.

2140 meter autostart:

1) Hard Livin – Daniel Redén

2) Traveling Man – Johan Untersteiner

3) Nahar – Robert Bergh

4) Labero Broline – Erik Adielsson

5) Bagley – Conrad Lugauer

6) Ed You – Björn Goop

7) Digital Ink – Örjan Kihlström

8) On Track Piraten – Johnny Takter

9) Tidied Accelerator – Stefan Melander

10) Rocky Winner – Jörgen Westholm