TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hovhedegård holder Åbent Hus

af | Nyheder

På lørdag er der åbent hus på Hovhedegård hos træner Kaj Jensen – og traditionen tro vil der blive fremvist en række avlshingste ligesom, der vil være et stort amerikansk lotteri.

Åbent Hus på Hovhedegård

Hos Jeanette og Kaj Jensen på Hovhedegård holder man en tradition i hævd, når man på lørdag den 24. marts inviterer til Åbent Hus fra klokken 12.00.

-Nu er det ved at være forår, og så holder vi Åbent Hus, siger Kaj Jensen, der glæder sig til at fremvise ikke færre end syv avlshingste.

-Ja, ikke blot er der fremvisning af avlshingste, men Højgård Dyrehospital kommer og holder to foredrag om bl.a. røntgen og om tænder og så afholder vi som vi også plejer et stort amerikansk lotteri, hvor der er præmier for over 65.000 kroner, siger Kaj Jensen videre.

De hingste som vil blive fremvist og kommenteret af Vagn Honum er:

Great Challenger, From Above US, Gigant Neo, Yield Boko, Standout, Broad Bahn og Magic Technique.

I lighed med tidligere år har Jeanette og Kaj Jensen også sørget for forplejning til de mellem 300-400 travinteresserede, som man forventer kommer til arrangementet.