TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hoppe Derbyvinder til avl

af | Nyheder

Ultimate Wine, der i 2015 vandt Dansk Hoppe Derby, er på vej i avlsboksen og skal blot starte en enkelt gang mere inden løbs-skoene tages af. Og hendes første partner bliver …..

Ultimate Wine slutter snart løbskarrieren og skal i avlen. Foto Kanal 75

Med en vindertid på 1.12.0a/1640 m  på Jägersro tirsdag  aften blev Ultimate Wine med Peter Untersteiner årets næsthurtigste hoppe-vinder i Sverige  – hun er kun overgået af Southwind Feji med 1.11.8.

Ultimate Wine førte fra start til mål og tog karrierens 12. sejr i 41 starter. Det er i alt blevet til 1.080.976 SEK.

-Hun skal blot starte en gang mere – derefter går hun i avlen, sagde Peter Untersteiner efter sejren.

– Ultimate Wine er syv år gammel, og det føles ret, at hun skal stoppe løbskarrieren nu. Meget ofte er man tilbøjelighed til at fortsætte fordi det går godt, men henover sommeren så går det dårligt, og man fortryder at man ikke stoppede, mens legen var god.

-Jeg har aftalt med ejeren, at Ultimate Wine slutter løbskarrieren i Stoeliten på Halmsrad, og derefter skal hun bedækkes ved Nuncio, slutter Peter Untersteiner.

Kilde kanal 75.