TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hjemløs V65-pulje

af | Nyheder

I et favoritpræget V65-spil på Derbydagen i Charlottenlund i søndags, blev der ingen penge til rækker med 5 rigtige. Puljen på 178.387 kroner skal derfor overføres til næste danske V65-spil, men her var et problem.V65

Ifølge Dantotos spilleregler skulle jackpot-puljen overføres til gevinstgruppen for 6 rigtige til et V65 spil, men da der ikke var planlagt flere V65-spil i lokale danske puljer på danske væddeløbsbaner senere på året, så ville det have den konsekvens, at jackpot pengene først ville blive udbetalt på et eller andet tidspunkt til næste år!

Det er der nu lavet om på, idet det er blevet besluttet, at der vil blive indsat et ekstra V65-spil, søndag den 2. oktober 2016 på Charlottenlund Travbane.

Det er en dag, hvor der bl.a. bliver afviklet Dansk Trav Kriterium og finaler i Trav-ligaerne.

Så søndag den 2. oktober vil der så være overført 178.387 kroner til gevinstpuljen for seks rigtige i V65-spillet på Charlottenlund Travbane.