TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Historien om en Grand Prix-vinder

af | Nyheder

Travsportshistorie.dk bragte tidligere på året et portræt af Århus-træner Helmuth Storck, som bl.a. vandt den første udgave af Jydsk 3-årings Grand Prix.

Helmuth Storck

For eftertiden er Helmuth Storck (1892-1979) stort set gået i glemmebogen, selvom han altså vandt den første udgave af både Jydsk 3- og 4-årings Grand Prix med Czar Hoping, men den forlængst afdøde Århus-træner er faktisk ganske interessant når man dykker ned i hans historie.

Helmuth Storck er således unik på den måde, at han med stor sandsynlighed er den eneste danske travtræner, som har skrevet sine erindringer – eller rettere end del af sine erindringer, for han gik desværre lidt i stå da han nåede til årene lige efter 2. verdenskrig.

Erindringerne havde været gemt væk i næsten 40 år, da Helmuth Storcks barnebarn, Nils-Henrik Storck, tilfældigt en dag søgte efter oplysninger om sin Farfar på Google og stødte på en efterlysning, hvor forfatteren til disse linjer ledte efter gamle fotos af Helmuth Storck.

Det resulterede senere i et portræt af Helmuth Storck, der bl.a. bygger på føromtalte erindringer – 15 sider tæt beskrevet med en på det tidspunkt midaldrende mands minder fra den tidligste barndom på Lolland omkring århundredeskiftet til han stoppede som træner på Jydsk Væddeløbsbane i 1947.

KLIK HER for at læse portrættet af Helmuth Storck.