TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hestetransport kørte ind i elg

af | Nyheder

En norsk hestetransport med 6 travheste, der var på vej fra Bergen, kolliderede i nat med en elg, og væltede.

Ulykken skete kort tid før midnat på E134-vejen ved Haukeligrend.

En hestetransport med 6 travheste der havde startet om eftermiddagen på Bergen Travpark, kolliderede med en elg, og væltede om på siden.

I mere end fire timer lå hestene så at sige oven på hinanden, før det lykkedes at få den befriet.

Udover chaufføren var der to andre personer i transporten. De blev alle bragt til et nærliggende sygehus og efter det foreliggende har en af dem pådraget sig en hjernerystelse, men de to øvrige har fået knubs og skrammer.

Hestene blev kørt til en dyrlægeklinik i Skien, hvor de er blevet undersøgt og de er tilsyneladende alle sluppet fra ulykken uden de store skader.

Blandt de seks heste var nogle af norsk travsports bedste 3-åringer, der om eftermiddagen havde startet i Bergen 3 års Festival. Det var vinderen A Brave Heart samt Ghazi BR, der blev nummer fire.

Med på transporten var også bl.a. koldblodstraveren Galileo, der har tjent 2.2 mio. NOK.

Kilde rikstoto.no og tgn.no.