TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Henriette og Victor fortsætter

af | Nyheder

Sejr på Halmstad i dag til både Henriette Larsen og Victor Rosleff.

Det kører fortsat som i olie for de to danske jockeyer i Sverige, Henriette Larsen og Victor Rosleff, der i dag vandt sæsonsejr nummer hhv. 17 og 11.

Henriette Larsen var på pletten med Peter Untersteiner-trænede M.T. Mighty Winner (Credit Winner), der i sjette forsøg tog årets første sejr i tiden 1.13,1a/2140 meter – mens Victor Rosleff sejrede med Mikael Magnusson-trænede Fun Kee (Dumle Loss) i 1.17,4a/2140 meter.

Axel Jacobsen havde to heste med til Halmstad i dag – bedst gik det for Bastian T, der var kort slået af ovennævnte M.T. Mighty Winner og fik noteret samme tid som denne. Præmie: 5.000 SEK.

Christian Nissen var også på plads med Tiny T. Devil, der blev nummer otte (2.000 SEK) i tiden 1.18,6a/2140 meter.