TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Helbror til Tano Bork

af | Nyheder

Villy Christensen og Christen M. Lauritsen har i dag fået en helbror til dobbeltmillionæren Tano Bork. 

Det drejer sig om et hingstføl efter Great Challenger og Frederikke Bork, der foruden Tano Bork (1.10,7a-2.076.000 kr) også er mor til bl.a. Pondus Bork (1.12,0a-433.000 kr) og yderligere fem afkom med rekord bedre end 1.15.

Frederikke Borks afkom har til dato indtjent 3,6 mill. kr.

Frederikke Bork (New Quick) går igen til Great Challenger.

Villy Christensen og Christen M. Lauritsen venter yderligere to føl i år.

Malou Bork (mor til Amalie Bork) er i fol v/Readly Express, mens Kimberly Blåbjerg er i fol v/Great Challenger.

-Vi har en livstidsbedækning i Great Challenger, så ham benytter vi hvert år til en eller to hopper, siger Villy Christensen, som i år har tre 2-åringer på træningslisten.

-Amalie Borks lillebror, Express Bork (Beaumont Hanover) og Ebony Blåbjerg (hoppe e. Having Said That-Kimberly Blåbjerg), der er lillesøster til bl.a. Vivo Torkdahl, tegner begge rigtig godt. Der er meget fart i dem og jeg tror selv, at de begge kommer til start som 2-års.

-Vores sidste 2-åring, Emil Blåbjerg (hingst e. Beaumont Hanover-Silje Blåbjerg) kommer til gengæld først til næste år.

Villy Christensen og Christen M. Lauritsens E-årgang omfatter også Elvis Bork, der er helbror til Tano Bork og i træning hos Team Friis i Skive.

-Elvis Bork er delt op i 20 anparter, hvoraf vi har to. Han går også fint og vi håber han kommer til start som 2-års, siger Villy Christensen.