TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Great Challenger og Jeppe Juel

af | Nyheder

Søndagens løb i Billund blev i den grad domineret af avlshingsten Great Challenger og træner/kusk Jeppe Juel.

Great Challenger

Great Challenger, der er klart førende i kampen om avlshingstechampionatet, havde ikke færre end fem vindere, mens Jeppe Juel også tog godt for sig af retterne i Billund, og vandt fire løb.

Især var det Great Challengers hopper, der slog til.

I begge afdelinger af Hoppe-kvalifikationsløbene til Dansk Avlsløb, var det  Great Challenger-døtre på vinderpladsen.

Cleo Gammelsbæk. med Jeppe Juel KM Foto

Først var det Cleo Gammelsbæk med Jeppe Juel, der sejrede efter behag i 1.16.1 og derefter C D med Birger Jørgensen, der var lige så suveræn i 1.15.5a/1900 m . Her var Chilli T, der også har Great Challenger som fader, nummer to i 1.16.0.

Confidence, der vandt den ene af kvalifikationsløbene for hingste/vallakker for Ken Ecce er også efter Great Challenger – Confidence vandt sikkert efter føring i 1.14.7a/1900 m.

I alt fik Great Challenger fire hopper og tre hingste/vallakker med til finalerne – ud af otte startende!

Søndagens hovedbegivenhed på Billund Trav, Grand Circle 4 års Hoppe Championatet med 165.000 kroner i førstepræmie vandtes suverænt af Great Challenger-datteren Bikini med Jeppe Juel i 1.13.5a/1900 m, og den femte afkomssejr var signeret af Clay Neergård med Jeppe Juel, der vandt i 1.18.5/2020 m.

Udover de allerede nævnte tre løb vandt Jeppe Juel også med Fendi Draviet (Federal Flex i 1.15.3a/2500 m.

Stald Jeppe Juel har i år indkørt 2.876.215 kroner i 221 starter, der har givet 48 sejre.

I hele 2016 blev det til 2.989.815 kroner i 322 starter, der gav 72 sejre.