TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Goop bag dansk hest i Italien

af | Nyheder

I eftermiddag starter Peter B. Wilhelmsens 2-årige hoppe All Wise As i Gran Premio Mipaaft Filly på Agnano-banen i Napoli med Bjørn Goop i sulkyen.

All Wise As. der trænes af Erik Bondo, har foreløbig startet 4 gange i karrieren og har taget tre sejre og en andenplads.

I eftermiddag er All Wise AS blev de 13 2-årige hopper, derkæmper om en samlet præmiesum på 88.000 Euro i hoppeafdelingen til Europas største 2-årsløb, Gran Premio Allevamento.

All Wise As (Varenne), der får Björn Goop i sulkyen har programnummer7, men en hest indvendigt for hende er udgået, så hun kommer en plads længere ind bag startvognen.

All Wise As har bedst løbet 1.16.6, og det er langt fra feltets hurtigste notering,

Den indehaves af 8 A Sexygirl Par (Varenne) med 1.14.0, der køres af V. P. Dell Annunziata.

I hoppeløbet er der 36.800 Euro i førstepræmie – småpenge i forhold til hovedløbet, der har en førstepræmie på ikke mindre end 184.000Euro.

Hertil missede Panamera Racings Eric the Eel kvalifikationen med hoved og hals for 14 dage siden.

12 heste kommer til start og Bjørn Goop kører egentrænede 7 Amelie Grif (Varenne), der var nummer to i sin kvalifikation bag 4 Alouette (Village Mystic).

Ingen af de to bliver dog favorit – det gør Axl Rose (Love You)med V. P. Dell Annunziata formentlig.