TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

GooGoo GaaGaa til Sverige

af | Nyheder

Den amerikanske avlshingst GooGoo GaaGaa bliver i 2020 opstaldet i Sverige, og det betyder også at danske opdrættere lettere kan få transportsæd efter hingsten med den specielle pacer/travafstamning.

I Sverige har afkom som de 3-årige Bythebook 1.11.8/2140 m 2.2 mio. kr. og Power 1.12.3a/2140 m 947.000 kr., skabte stor interesse for at benytte den amerikanske avlshingst, GooGoo GaaGaa, og gennem lang tid har der været ført forhandlinger om at få hingsten til Sverige.

Det er nu lykkedes den svenske agent, Robert Lindström at få en aftale i stand og fra 2020 vil GooGoo GaaGaa være opstaldet i Sverige.

Gennem flere år har Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow haft et tæt samarbejde med Robert Lindström, og det betyder, at danske opdrættere fra 2020 vil kunne få transportsæd efter hingsten.

Der er dog endnu ikke fastsat nogen pris, men hidtil har GooGoo GaaGaa været udbudt på frossen sæd hos Stutteri Shadow til 500 dollars ved booking og 5.600 dollars ved levende født føl.

GooGoo GaaGaa har en speciel afstamning, idet den er efter en pacerhingst Cam’s Rocket og ud af en travhoppe, Kora’s Trotter v. Veeba Rova.

Betegnelsen – en out cross-hingst har vist aldrig passet bedre!

Mens der er stor interesse for GooGoo GaaGaa i Sverige i 2018, hvor 27 hopper blev insemineret med GooGoo GaaGaa så er interessen mere kølig i USA, hvor han kun fik tilført 19 hopper i 2018.

Her stod den endda opstaldet i den store ”trav-stat” Pennsylvania, men traveravlen i USA er meget kommercielt anlagt og derfor har sådanne out cross-hingste ikke store chancer for at blive populære.

Men det er så Europas held.