TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

God aften for Bo W.

af | Nyheder

Bo Westergaard havde en god aften på Biri, hvor han fik dobbeltsejr i Norgesmesterskapet for Hopper samt en andenpladsen i Norgesmesterskapet for hingste. De tre placeringer var i alt 500.000 kroner værd i præmiepenge.

Dobbeltsejr til Stald Bo Wrstergaard i NM for hopper! Angelina BR vinder foran Nelson Nora

Dobbeltsejr til Stald Bo Westergaard i NM for hopper! Angelina BR vinder foran Nelson Nora

Bo Westergaard havde sat sig selv på jorden, og overværede løbene fra ringside.

I NM for Hopper sendte han ikke færre end tre heste til start, og løbet resulterede i en dobbeltsejr til Stald Bo Westergaard, idet Angelina BR (Angus Hall) med Per Oleg Midtfjeld sejrede sikkert i 1.13.2a/2100 m –præmie 250.000 kroner foran staldkammeraten Nelson Nora med Eirik Høitomt i 1.13.3. – præmie 125.000 kroner.

Staldens tredje deltager,  Golden Feline med Hans Chr. Holm opgav.

Det samme gjorde Peter Jensen-trænede My Happiness EP med Jeppe Juel.

I NM for hingste var Support Justice (Kadabra) med Geir Vegard Gundersen den store favorit til Tarok-oddset 1,16!

Support Justice indfriede da også forventningerne, men selv om den vandt i ny norsk rekord på distancen, 1.12.8a/2600 m så imponerede den ikke.

Måske kunne Support Justice have fået konkurrence, hvis kæmpe-outsideren fra Bo Westergaards stald, Caprino BR med Kim Pedersen havde fået angrebsplads lidt tidligere.

Support Justice vinder NM for Hingste foran Caprino BR med Kim Pedersen.

Support Justice vinder NM for Hingste foran Caprino BR med Kim Pedersen.

Opløbssvinget rundt sad Caprino BR i ryg på førende Aqua Challenger med Gunnar Austevoll og med Thai Brodway med Bjørn Goop udvendigt for sig. Ude i tredje spor angreb Support Justice, og den fik overtaget ind på lige bane.

Caprino BR fik først angrebsplads lidt senere, og så var det for sent til at nå Support Justice.

Men hvilken triumf det havde været for Kim Pedersen, hvis det var sket!

Caprino BR , der stod til 933:10, noteredes for 1.13.0 og fik 125.000 kroner for andenpladsen.