TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gocciadoro har en kort hukommelse

af | Nyheder

Kun seks uger efter italienske Alessandro Gocciadoro offentligt bad om undskyldning for sit piskebrug bag Arazi Boko i Lotteria Consolation gik han igen amok.

Selv om italiensk travsport har indført nye og strengere regler for brug af pisken i et opløb, og selv om en tilsyneladende brødebetonet Alessandro Gocciadoro efter sin helt urimelig brug af pisk på hædershesten Arazi Boko i Lotteria Consolation, for seks uger siden offentligt indrømmede sin brøde og lovede bod og bedring – ja, så er den gal igen.

Søndag eftermiddag forløb Gocciadoro sig på ny bag Arazi Boko i Gran Premio Costa Azzurra på Vinovo-banen i Torino.

Parret var i spids fra start til mål, men på de sidste 500 meter begyndte Gocciadoro både at piske og sparke til hesten, og i hvert fald inden for de sidste 100 meter fik Arazi Boko otte slag med pisken, der var hentet fra over skulderhøjde, og nogle af dem hvor Gocciadoro havde højre fod ude af fodbøjlen, så han rigtig kunne lægge kræfter i slagene.

Hvilken straf Gocciadoro har fået vides endnu ikke, men den burde være hård!

Arazi Boko vandt i 1.11.4a/1600 m foran Lotteria-vinderen, franske Bel Avis som Jean Michel Bazire havde overladt til Andrea Guzzinati i 1.11.6.  Derefter fulgte Victor Ferm med Santo Mollo i 1.11.6.

Der var 92.000 Euro i førstepræmie!

Se løbet på denne video – klik her