TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Genvalg til Goop bag Takethem

af | Nyheder

Steen Juul havde ”truet” med at køre Takethem på søndag – hvis den var kommet med i Prix d’Amerique, men nu bliver det start i Prix Jean Rene Gougeon – og så får Bjørn Goop chancen igen bag den danske toptraver.

Startlisten tager så småt form til Prix Jean Rene Gougeon, der vil blive kørt som 6. løb på Vincennes på søndag – dvs. efter Prix d’Amerique, der er sat til at være 5. løb.

Selv om tidspunktet for endelig startmelding til løbet først er torsdag middag klokken 12.00, så er der allerede nu skrevet 15 heste endeligt til start med kuske – blandt disse Takethem med Bjørn Goop.

Bjørn Goop har kørt Takethem en gang tidligere på Vincennes, hvor parret sejrede.

Takethem er igen skrevet til start uden fire sko – det kan ses i spalten i højre side, hvor der ud for Takethem står d4 – det betyder Déferreé 4 – uden 4 sko.

F4 – står for Ferré 4 – med 4 sko.

DP – står for Déferré postérieur – uden forsko

DA – står for Déferré antérieur – uden bagsko

Her er listen over de anmeldte (og startmeldte heste med kusk) til søndagens løb