TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gammel spilleform genopstår

af | Nyheder

Husker du Firkløver-spillet, hvor man skulle finde de fire første heste i et løb – nu lancerer DanToto en lignende spilleform under navnet KVARTET.

Firkløverspillet genopstår i forbindelse med danske travløb under navnet KVARTET – og kan kun spilles hos DanToto/Danske Spil.

Man skal finde de fire første heste i rigtig rækkefølge, og DanToto garanterer et odds på 4.000 – eller en gevinst på 40.000 kroner, hvis der kun findes 1 række med den rigtige kombination.

Det koster 10 kroner pr kombination man spiller, og 72% af indskuddene går tilbage som gevinster.

Første gang, der kan spilles KVARTET hos DanToto, er i forbindelse med søndagens løb på Nykøbing F Trav, hvor spillet udbydes i 5. løb.

Her er der 15 heste til start – og dermed mange mulige kombinationer, hvad der kan kaste en stor gevinst af sig.

I forbindelse med lanceringen af KVARTET er der forlods lagt 15.000 kroner ind i gevinstpuljen.

Læs mere nedenfor om den nye spilleform hos DanToto:

Dantoto lancerer nu et nyt spil produkt på danske hestevæddeløb!

Spillet hedder KVARTET og her gælder det om at finde de fire heste, der kommer i mål på pladserne 1, 2, 3 og 4 i den rigtige rækkefølge i ét travløb.

Rækkeprisen er 10 kr. og vi garanterer, at en eventuel enlig vinderrække vil få udbetalt odds 4.000 – hvilket svarer til en gevinst på 40.000 kr.!

Den foreløbige plan er at udbyde KVARTET ugentligt og første gang det bliver muligt at spille med i Kvartet er nu på søndag ved løbene på Nykøbing Falster Travbane. KVARTET er placeret i søndagens 5. løb.

På premieredagen har vi forlods lagt 15.000 kr. ind i gevinstpuljen i KVARTET.

Der er åbnet for spil torsdag formiddag og vores Dantoto forhandlere modtager fredag morgen nye kuponer, hvorpå det er muligt at spille KVARTET.

Læs mere på danskespil.dk/dantoto

Info om KVARTET:

Rækkepris

Rækkeprisen er 10 kr. pr. kombination.

Tilbagebetaling

72% af omsætningen går tilbage til spillerne og så garanteres at en eventuel enlig vinderrække vil få udbetalt minimum odds 4.000.

Jackpot
Findes der ingen kuponer med den rigtige vinderkombination, dvs. hvis ingen har en kombination med 1., 2., 3. og 4. placerede deltagere i rigtig rækkefølge, eller hvis der kun kommer 3 deltagere i mål, bliver der Jackpot. Jackpot pengene vil som udgangspunkt gå videre til det næste KVARTET spil der udbydes.

Tilbagebetaling af indskud
Hvis en markeret hest på kvitteringen udgår, tilbagebetales de indskud den markerede hest indgår i på kvitteringen.
Støt hestesporten

Hver gang du spiller KVARTET går 8% tilbage til hestesporten

Hvor kan man spille?

For at deltage i KVARTET spillet skal man købe sit spil hos en Dantoto forhandler eller på danskespil.dk via web/mobil/tablet.