TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Galop for Ritas stjerne

af | Nyheder

Det så længe godt ud for Stald Ritas Dixon Dark med Jarmo Niskanen, da den efter en løbspause siden slutningen af juli måned vendte tilbage i løbene på Vincennes fredag aften.

Dixon Dark med Jarmo Niskanen. Foto Kim Gudmand

Efter en rolig start kørte Jarmo Niskanen frem i og fik andet par udvendigt i ryg på næstfavoritten Dusty Wood, men da denne så gik frem til spids, fulgte Niskanen med, og snart sad Dixon Dark på legen.

Tempoet de første 1850 meter var 1.14.1, og det var tydeligt, at Dixon Dark nok lå lidt for hårdt på biddet.

Dixon Dark var fortsat førende med 500 meter tilbage og tempoet var stadig 1.14.1, men nu begyndte konkurrenterne at angribe og på opløbshjørnet smed Dixon Dark geværet og galoperede og blev diskvalificeret.

Favoritten Derby de Sougvigne (Othello Borbon) med Michel Lenoir kunne gå frem til sejr i 1.13.7/2850 m.

Dixon Dark starter næste gang i Cane i et løb over 2450 meter den 21. oktober