TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frozen floppede

af | Nyheder

Der var lagt op til sejr til Peter Jensen-trænede Frozen med Jeppe Juel i V75-spillet sidste afdeling på Ôrebro, men med 500 meter tilbage var parrets rolle udspillet.

– Jeg ved ikke hvad der skete – han lignede en hest, der blev indhentet af mælkesyren, og det har jeg faktisk kun set en gang hos ham tidligere, siger Peter Jensen til travservice.

Alt virkede ellers normalt op til start for Frozen, der varmede fint op til starten.

– Han ved, hvad det drejer sig om, når vi har taget skoene af ham, og jeg synes aldrig, at han var varmet bedre end i dag, sagde Peter Jensen om Frozen på svenske TV12.

En tur i andet spor uden ryg og med en af de hårdeste modstandere imod i spids, nemlig Jeppas Maxi med Torbjørn Jansson betød imidlertid at Frozen havde udspillet sin rolle i Ôrebo International med 500 meter tilbage.

– Jeppe forsøgte at være efter ham en enkelt gang, men holdt så op, og det er jeg glad for. Nu skal vi hjem og så få ham undersøgt fra top til tå, for denne præstation var i hvert fald ikke en normal præstation for ham, siger Peter Jensen.

O Nhold vinder Ôrebo Internatinal foran udvendige Mellby Viking og indvendige Jeppas Maxi. Foto Kanal 75

On Hold vinder Ôrebo International foran udvendige Mellby Viking og indvendige Jeppas Maxi. Foto Kanal 75

Løbets vandtes af outsideren On Hold (Valley Victor) med Magnus Jakobsson, der sluttede stærkt af ude i banen til sejr i 1.13.4 fulgt af sidste års vinder af løbet Mellby Viking med Ôrjan Kihlström i samme tid. Jeppas Maxi blev nummer tre i 1.13.9.

– I normal forfatning skulle Frozen have været med helt fremme, sagde Peter Jensen til travservice.