TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fransk stortræner arresteret

af | Nyheder

Den franske galoptræner Guy Cherel, der træner 170 heste og hvis stald ligger på en femteplads m h t indredne præmier i forhindringsløb i 2018, er blevet arresteret i en omfattende dopingsag af fransk politi.

I mandags arresterede fransk politi den 58-årige galoptræner Guy Cherel på baggrund af resultater af efterforskninger, som man har foretaget gennem de seneste måneder.

Ikke kun Guy Cherel, men også en apoteker og en dyrlæge skulle være tilbageholdt i sagen

Politiet har ladet dopingprøver taget af Cherels heste analyserer på andre laboratorier end dem France Galop benytter, og her har flere af disse alternative prøver vist sig positive!

Desuden skulle politiet havde fundet medikamenter i Cherels stalde, der er forbudte i Frankrig.

Sagen – der jo endnu kun er i sin vorden, idet politiet fortsat efterforsker – har vakt stor opmærksomhed – ikke blot i Frankrig, men også uden for landets grænser.

France Galop har endnu ikke kommenteret på selve sagen, men blot meddelt, at man afventer nærmere informationer fra politiet.

Guy Cherel har tidligere været fældet i en dopingsag.

I 2016 blev han dømt til et halvt års udelukkelse.

Kilde: Le Parisien – Paris-Turf