TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fransk kuske-talent bag Takethem

af | Nyheder

Det bliver den 24—årige franskmand Alexandre Abrivard, der på søndag skal forsøge at kvalificere Takethem til Prix d’Amerique.

Det er en af fransk travsports nye kometer, Alexandre Abrivard, der på søndag skal forsøge at kvalificere Steen Juul-trænede Takethem i Prix de Belgique til en start i Prix d’Amerique.

24-årige Alexandre Abrivard kommer ud af en af Frankrigs store travsportsfamilier, – hans fader er træneren Laurent-Claude Abrivard og hans fætter, den kendte topkusk og montérytter, Matthieu Abrivard,

Trods sine kun 24 år har Alexandre Abrivard allerede vundet flere af sportens allerstørste løb. Foreløbig dog primært i monte-løb, hvor sejren i verdens største montéløb, Prix de Cornulier er den ypperste.

Alexandre Abrivard har vundet 823 sejre i karrieren – i år er det foreløbig blevet til fem sejre i 29 starter.