TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra Flemming Jensen til Steen Juul

af | Nyheder

I dag modtog Steen Juul Wham Bam Boo fra Flemming Jensen og på tirsdag følger Cool Vacation efter.

På foranledning af Flemming Jensen er samarbejdet med Stald Søndergård nu definitivt ophørt, og i dag havde Flemming Jensen Wham Bam Boo med til Lunden, hvor den skal i træning hos Steen Juul.

På tirsdag følger Cool Vacation – en lillebroder til derby-aktuelle Bali – efter.

I mandags vandt 4 Wham Bam Boo med Flemming Jensen
i Aalborg Hesselborg Foto

For nylig blev Stald Søndergårds Alpha Peak også flyttet fra Flemming Jensen til Steen Juul.

-Jeg er ked af situationen, men torsdag meddelte Flemming Jensen mig at vort samarbejde var ophørt, siger Mona Zaremba, Stald Søndergård til travservice.

Wham Bam Boo, der i mandags sæsondebuterede med en fin sejr på Racing Arena Aalborg samt Cool Vacation, som Stald Søndergård ejer 75% i, var de to sidste heste, som Stald Søndergård havde hos Flemming Jensen.

-I fjor havde jeg ni heste, og de var desværre syge på skift gennem hele året, så var det meget deprimerende, fortæller Mona Zaremba videre. – Det var derfor, at jeg på et tidspunkt meldte ud, at jeg ville sælge alle hestene. Sådan kom det dog ikke til at gå.

-Jeg udlejede Bvlgari Peak og Chock Nock til Stald Jokeren, mens Bette Nock er udlejet til Skive. Det var Walt Disney også, men den er nu aflivet,

-O’Grady er hos Torben Hovgård, og det er dejligt at se, hvordan han trives der.

-Jeg var med i en satsning på C-heste hos Flemming Jensen, og det omfattede også Coup de Change udover de nævnte, og den har jeg foræret væk til Karoline Henriksen.

-Nu har jeg Alpha Peak, Wham Bam Boo og Cool Vacation og den 1 januar ophører lejemålet med Stald Jokeren med Bvlgari Peak og Chock Nock, og så må vi se, hvad jeg gør til den tid, slutter Mona Zaremba.