TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra anparts- til firmahest

af | Nyheder

Foto: Km Gudmand

Derbytoeren skiftede tidligere på ugen ejer, men bliver hos Steen Juul “så længe Team Juul orker det” som den nye ejer formulerer det. 

Der var stor interesse for Bali, da hesten kort efter nytår blev udbudt på auktionen via Charlottenlund Travbanes hjemmeside, men til slut fik Mikkel Hove – direktør i Rengøringsservice Danmark A/S – hammerslag på sidste års Derbytoer på 300.000 kroner.

Umiddelbart en ganske fornuftig pris for en hest, der som 4-års markerede sig blandt årgangens bedste heste og nærmer sig 900.000 i indkørte præmier – nu skal det så vise sig, om Bali formår at tage skridtet op i hurtigklassen.

-Jeg har været nede og tale med Camilla Juul i dag og har sagt, at så længe de orker at ha’ Bali i stalden, så bliver han hos dem, siger Mikkel Hove, som i forvejen har 2-årige Eyecandy (Wishing Stone) i træning hos Pauli Andersen, der som bekendt også havde Bali i træning inden salget til Team Lunden.

Mikkel Hove

-Jeg er kommet i stalden hos Pauli Andersen i 30 år, siden jeg var en stor dreng, og både han og hans familie betyder meget for mig. Jeg har ikke haft travheste før jeg købte Eyecandy, men har altid godt kune li’ heste og miljøet på travbanen. Desuden er Pauli et fantastisk mennesker og hvis alle var som ham, tror jeg tingene i dansk travsport så anderledes ud.

-Jeg ved også hvor meget Pauli holder af Bali, men det er ikke ensbetydende med, at hesten går med den første transport til Aalborg. Hvis en afdelingsleder i et af mine firmaer (Mikkel Hove har flere virksomheder i facilitymanagement-branchen, red.) giver jeg jo heller ikke bare hans opgaver til en anden personer. Bali bliver kun flyttet hvis Steen Juul ikke vil ha’ hesten mere.

-Oprindeligt købte jeg fem anparter i Bali, hvoraf jeg forærede den ene til Kenneth Andersens datter i dåbsgave, men nu har jeg altså købt hesten gennem vores firma, Rengøringsservice Danmark A/S. Hvordan vi skal bruge Bali i virksomhedsøjemed ved jeg ikke endnu, men nu har vi ham og så må vi se hvad der sker, slutter Mikkel Hove.