TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Følg Wengarn-auktionen

af | Nyheder

Fra klokken 18.00 mandag aften kan den store svenske årings-auktion på slottet Wenngarn følges direkte på nettet.

Det er nok den fineste samling af åringer i Nord-Europa, der i aften kommer på auktion på Wenngarn.

Alene det, at der var anmeldt 19 afkom efter Muscle Hill, 11 efter Bold Eagle, 6 efter Ready Cash og 4 efter Father Patrick fortæller noget om kvaliteten.

Tre danske opdrættere har anmeldt åringer, men Mammens Racings I want it All er udgået, så tilbage er Panamera Racing med tre og Stutteri Simoni med to afkom.

To af Panameras åringer er franske, 18 Howdy Partner og 98 Humble Stance, mens 91 Hillary Hill er svensk.

Howdy Partner er efter Repeat Love og Ready Cash-hoppen, Action Replay 1.12.1, mens Humble Stance også har Repeat Love som fader, men Bubble Jet (Password) som moder.

Hillary Hill er helsøster til Eric the Eel, der har indledt løbskarrieren i Italien med to sikre sejre.

Panemara Racing havde også anmeldt 42 Hills Angel, men den er udgået.

Stutteri Simoni sender 28 Farmer Simoni og 109 Fighter Simoni i auktionsringen.

Foto Stefanie Christoph

Farmer Simoni har Bold Eagle som fader, mens moderen Komedi er helsøster til bl.a. avlshingsten Jocose. Komedi har tidligere født bl.a. Young Farmer (From Above) 1.11.5 – 1.034.100 SEK.

Fighter Simoni har Orlando Vici som fader og Wink Spot (Yankee Glide) som moder. Dette er hoppens første afkom. Samme moderlinje som Supergill!

Auktionskataloget findes på internettet på dette link – klik her – Streaming af auktionen på dette link – klik her