TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Følg amerikanske toptravere

af | Nyheder

I eftermiddag, dansk tid er det muligt a følge prøveløbene på The Meadowlands, hvor nogle af USA’s allerbedste 3-årige og ældre heste for første gang i år testes

Der afvikles syv prøveløb for travere med start klokken 16.00, dansk tid (10.00 USA).

Blandt de heste, der skal ud og testes inden storløbssæsonen for alvor går i gang i Nord-Amerika i maj måned, er den delvist danskejede 3-årige Six Park, som Lars Berg er medejer af.

Six Pack (Muscle Mass) startede i fjor 8 gange og vandt 4 sejre – han sluttede sæsonen med at vinde finalen i New York Sire Stakes på Yonkers, der havde en samlet præmiesum på 225.000 dollars. Six Pack, der trænes Åke Svanstedt, har vinderrekord 1.12.0 og har tjent 198.642 dollars.

Six Pack starter i 3. Løb – start cirka klokken 16.20.

Hannelore Hanover Foto: Lisa Photo

I 6.løb – start klokken 16.50  skal Årets Traver 2017 i USA, Hannelore Hanover (Swan for All) ud med Yannick Gingras i sulkyen. Hun møder er par af sidste års gode 3-åringer, International Moni (Love You – Moni Maker) med Scott Zeron og Yes Mickey (Muscle Hill) med Åke Svanstedt. Med her er også italienske Tuonoblu Rex (Cantab Hall) – tidligere vinder af Pay Dirts Mindeløb i Skive! Den skal køres af Andy Miller.

I 7. løb starter bl.a. Caprice Hill (Kadabra) samt dobbelt-millionæren Crazy Wow (Crazed) med David Miller.

Se løbene på dette link – klik her

Og her kan du downloade programsiderne til prøveløbene – klik her